Michael Højgaard Bang
Praktiksøgende journalist fra Roskilde Universitet
CURRICULUM VITAE
LOYALITET: Jeg har været frivillig på New Times i tre år, handicaphjælper i fire og festivalsformand i seks. Derudover har jeg erfaring fra en halv snes bestyrelsesposter.
Kontakt
Michael Højgaard Bang
Husumgade 45, st. th. Kbh N
Født: 1991
Tlf.: 28574520
Mail: michaelhbang@gmail.com
UDDANNELSE
2015 - nu
Kandidat, Roskilde Universitet
Journalistik og International Development Studies
2015
DOX:ACADEMY F:ACT
CPH:DOX’s kursus i den journalistiske dokumentarfilm.
2013
Udvekslingsophold på NUI Maynooth, Irland
Dokumentarfilm, internationale relationer og etniske konflikter
2012 - 2016
Bachelor, Roskilde Universitet
Journalistik og internationale studier.
PRODUKTIONER
ANKERMAND
Jeg bliver motiveret af den væsentlige journalistik, og vil jeg gerne blive bedre til at fortælle historier på tv og radio.
Jeg sætter ofte projekter i søen, og jeg vil helst stå bag roret, så båden trækker verden i en rigtig retning.
Derfor satte jeg som 18-årig alle sejl ind for at stifte et ungdomskulturhus og skabe bedre integration i min hjemby.
Det lykkedes, da 350 krydser sikrede mig en plads på kommunens kommandobro, Kommunalbestyrelsen.
Da jeg underviste i journalistik på en folkeskole i marts, var 'den fjerde statsmagt' ikke længere bare et begreb for mig.
Det er blevet min pligt, fordi jeg har evnerne til at finde knaster i vores skrøbelige folkestyre.
Jeg er ligeså meget bare en engageret medborger, som jeg er en dreven journalist. For mig hænger de to ting sammen.
Nyhedsmotoren skal dreje i et tempo, hvor alle kan følge med, og der skal være plads til alle på vores båd.
Jeg er en ankermand, der aldrig slipper sit tov.
"Ankermand" nær Raiatea i Fransk Polynesien i 2015.
BANG! EN MODERNE MAND MED KANT
Michael Bang, en ven som er betænksom
En knoglet skulder og en ven at holde om
Men skal man beskrive dig i en fortælling, der skal dække
Så må man osse skrive noget om din evne til at planlægge
En iværksætter med svung i
En idéernes og udførelsens mand. Utrolig underfundig
Tager på jordomsejling, laver dokumentar og festival som en leg
Selv dit brød er selvfølg'lig bagt på en hjemmegjort surdej
Du er ethvert fællesskabs egentlige boss
En ven der lytter, men kender sit ethos
Ja, du har ovenikøbet tid til at være en god ven
Det er kraftedeme for meget, at du er så zen
Uddrag af digtet "Bang! En moderne mand med kant" som fem venner skrev og fremførte til min 25-års fødselsdag i maj 2016.
Filmen blev vist på TV2 Lorry+ og i Cinemateket. Derudover blev den valgt til CPH:DOX Everyday, hvor den blev årets mest sete film. I dag bruges den i undervisningen på flere uddannelsessteder. Se en trailer ovenover.
ANBEFALING
Robin Ahrenkiel El-Tanany, redaktør for New Times, skriver bl.a.:
"Michael arbejder hurtigt, når der er travlt. Han skriver godt og sætter sig grundigt og hurtigt ind i nye stofområder. Han overholder deadlines og har et godt overblik."
"Han er en yderst idérig og motiverende journalist at arbejde sammen med. Han brænder for den gode, tankevækkende journalistik."
"Michael får med andre ord mine bedste anbefalinger, og jeg står gerne til rådighed for at uddybe hans arbejde hos os. "
Læs hele anbefalingen her
Eksperter om hungerramte lande: Ofte er der mad nok
21.2.2017 - dr.dk
ORIGINAL VINKEL: Nyheder må ikke blive rutine. Derfor gik jeg efter en alternativ vinkel på den tilbagevendende historie om hungersnød. Her kunne jeg bruge min viden fra mit andet kandidatfag International Development Studies.
KOMMUNALVALG 2009: Som ung lokalpolitiker fik jeg indblik i folkestyret og interesse for journalistik.
KARAKTER: Mundtlige eksaminer og store opgaver tænder mig mere, end de skræmmer.
DOKUMENTARIST: Min første dokumentar lavede jeg i samarbejde med en fotograf, men i mit seneste projekt, har jeg selv taget kameraet i hånden.
VILLADS (2015)
DOKUMENTAR: Jeg har haft Villads i aflastning hver anden weekend de sidste fire år. Han er udviklingshæmmet og har et sjældent syndrom.
Selvom han ikke kan tale, har vi et nært forhold, men det kan være svært at forklare. Derfor lavede jeg over to år en dokumentar om vores venskab sammen med en fotograf.
MENNESKET
Jeg har udvalgt et par højdepunkter fra mine 26 år i Danmark. I boksen er et digt, som fem venner skrev til mig sidste år, og nederst findes traileren til en personlig dokumentarfilm, som siger meget om, hvem jeg er.
I Afrika er alle sultne og kede af det
Primo 2012 - Egen blog
ØSTAFRIKA: I fem måneder bidrog jeg til en handicaporganisations oplysningskampagne op til valget i Kenya i 2012. Jeg formidlede deres arbejde og mine oplevelser på en blog. Jeg lærte at tage billeder og startede en indsamling for Joseph Wanjohi (på billedet), der er udviklingshæmmet og efterfølgende lavede jeg oplæg om Afrika-fordomme på folkeskoler i Danmark.
Mediepraktik, DR Nyheder
2017
I mine 14 dage på dr.dk lavede jeg 13 artikler, et indslag til Radioavisen og pitchede en idé til Detektor. Otte nyheder røg på toppen af dr.dk. Heriblandt et humoristisk stamtræ over den nordkoreanske Kim-familie, som en grafiker lavede en illustration til.
Reference: Anders Hvass, Redaktionschef, 2545 6427
Dokumentarfilm (instruktør og fotograf)
2013 - nu
’Villads’ (2015) var mit første dokumentarprojekt, som jeg lavede sammen med en fotograf.
Siden august 2015 har jeg selv taget kameraet i hånden. Jeg følger en iransk journalist på hans vej fra asylcentret og ind i det danske samfund. Dokumentaren er langt fra færdig, men indtil videre har historien ført mig til både Dianalund, Lyngby og det vestlige Iran, og til sommer skal hovedpersonen giftes i Tyrkiet med en kvinde, han aldrig har mødt. Se et tre-minutters sammenklip her.
Redaktionssekretær, New Times
2014 - nu
Som frivillig på Røde Kors’ flygtningemagasin har jeg stået for idéudvikling på redaktionsmøder, redigering af artikler, varetagelse af Twitter-konto og skrevet artikler til magasinet. Jeg har derfor interviewet de fleste eksperter og parter på migrationsområdet, og i 2015 lavede jeg et større tema til magasinets 25 års-jubilæum. Derudover har jeg været med til udvikle hjemmesiden og taget initiativ til at dække kulturelle begivenheder som Roskilde Festival og CPH:DOX.
Freelancer
I efteråret 2016 interviewede jeg den danske ambassadør i Iran til Ræson, skrev 6 reportager til Alt om Iran og lavede en rejseguide til Vagabond (udkommer medio 2017). Derudover har jeg skrevet om produktionen af georgisk naturvin til Sommelier, lavet podcast på en Stillehavsø om mødet med 650 gråhajer til UV-podcast og anmeldt en bog om de sidste journalister i Rwanda til Journalisten.
Foreningsliv og festivalsformand
Jeg har brugt en stor del af min ungdom som frivillig i foreninger og bestyrelser. Bl.a. som formand for Kalundborg Flygtningenetværk (2010-2011) og frivillig i Foreningsguiderne i Sjælør (2012-2013). Derudover startede jeg støttefestivalen Multival i 2011, som skabte opbakning til et ungdomskulturhus i Kalundborg. I dag er jeg formand for Kalvebod Festival, der i fem år har givet kulør til Sydhavnen.
Underviser i journalistik
Sammen med to studerende fra Journalisthøjskolen lavede jeg i 2015 et tre-ugers undervisningsforløb for knap 100 elever på Faxehus Efterskole. Efterfølgende fortsatte jeg en uge med skolen i Marrakech, hvor eleverne skrev artikler om både børnehjem og gadesælgere.
I marts 2017 holdt jeg oplæg om kritisk journalistik for en 8. klasse på Ordrup Skole.
Kommunalbestyrelsesmedlem
2009 - 2011
Som 18-årig blev jeg valgt til Kalundborgs Kommunalbestyrelse for SF. Jeg fik indblik i lokaldemokratiet, men jeg fandt også ud af, at jeg misundte journalisternes arbejde. Siden 2012 har jeg været politisk hjemløs.
RADIOSTEMME: Jeg har speaket indslag til Radioavisen og lavet podcast fra Stillehavet.
Foto: Michael Højgaard Bang, Iran 2016